Meldenavne

Alle lande der producerer fly har en eller anden form for standard for at navngive og nummerere disse. Her gennemgår vi kort den amerikanske metode, eller mangel på samme, da USA ikke har en egentlig standard når det angår navngivningen af deres fly.

Navngivningen af helikopterne, synes mere standardiseret, da mange er opkaldt efter indianerstammer, f.eks. Apache, Kiowa og Iroquois, men så er der jo f.eks. Blackhawk som er opkaldt efter en indianerhøvding og Cobra, opkaldt efter en slange.

De amerikanske fly og helikoptere tildeles et bogstav – der indikerer flyets rolle – og et serienummer.

Enkelte fly og helikoptere kan have flere roller/funktioner og vil derfor have mere end et bogstav.

Harrier

Et eksempel herpå er AV – 8 Harrier (A for Attack og V for Vertical) eller OH-58 Kiowa (O for Observation og H for Helicopter).

A – Attack: A-10 Thunderbolt

B – Bomber: B-2 Spirit

C – Cargo: C-130 Hercules

E – Electronic (Countermeasures): EA-6 Prowler

F – Fighter: Fighting Falcon

H – Helicopter: CH-53 Sea Stallion

K – Tanker: KC-10 Extender

O – Observation: OH-58 Kiowa

P – Patrol: P-3 Orion

R – Reconnaissance: SR-71 Blackbird

S – Strategic, Scout, Submarine hunter: SH-2 Sea Sprite

T – Trainer: T-38 Talon

U – Utility: U-2 Dragon lady

V – Vertical: V-22 Osprey

X – Experimental: X-31

Y – Prototype: YF-22 (senere F-22 Raptor)

Uden for NATO

NATO har defineret en måde at navngive ikke NATO landes fly. Det skyldes blandt andet, at der i det tidligere Sovjetunionen ikke var tradition for at opgive meldenavne på fly og helikoptere til NATO. De offentliggjorde ikke andet end bogstaver og numre, som blev tildelt på baggrund af producenten. Der er dog undtagelser, f.eks. det tunge transportfly An-225 Mriya.

NATO bruger et system til at navngive disse fly og helikoptere. Man har valgt at lade meldenavnet begynde med et bogstav der indikerer flyets opgave:

B – Bomber: Backfire

C – Cargo: Cossack

F – Fighter: Flanker

H – Helicopter: Haze

M – Miscellaneous (diverse): Mermaid

Flanker

Dertil kommer at de fastvingede fly også er navngivet efter type motor. Propelfly er enstavelsesord, f.eks. Cub og jetfly er tostavelsesord, f.eks. Candid.

Her er der nogle flere eksempler på russisk navngivning og NATO meldenavne:

An-12 – Antonov: Cub

Il-76 – Ilyushin: Candid

Mi-8 – Mil: Hip

Mig-27 – Mikoyan-Gurevich: Flogger

Su-17 – Sukhoi: Fitter

Tu-22 – Tupolev: Blinder

Yak-28 – Yakovlev: Brewer

Lukket for kommentarer.