Flykending.dk

Spotter

Hvad er en spotter?
Ifølge Cambridge Advanced Learner's Dictionary er en spotter:

-spotter
describes a person whose job or interest is to notice people or things of the type mentioned:
a talent-spotter
a train-spotter

aircraft-spotter: I forbindelse med fly er der altså tale om en person hvis arbejde eller interesse er at kigge efter fly.

Militært/civilt
Mange mener at tanken om at spotte efter fly, først egentlig blev sat i system af englænderne under 2. Verdenskrig i forbindelse med slaget om England - både piloter og antiluftskyts (AAA - Trible A: Anti Aircraft Artillery) skulle kunne skelne mellem ven og fjende.

Selvom der er sket meget siden med udviklingen af avancerede radarer og brug af kodede signaler, er flykending den dag i dag stadig meget vigtig militært, og på trods af ny teknologi og træning sker der alligevel fejl - Læs mere om det på vores sider om flykending.

Vi har altså valgt at skelne mellem flykending, som vi opfatter som militært og spottere, som vi omfatter som civile.

Til forskel fra den militære opgave - at skelne mellem ven og fjende - kigger de civile anderledes på det. Hvis du har været til et airshow eller kørt forbi en flok mennesker samlet tæt på en lufthavn, er du sikkert stødt på mange spottere, bevæbnet med notesblokke, kameraer, radioer, stiger og andet godt, men der er faktisk forskellige typer af spottere.

Typer af spottere
Vi har valgt at opstille 4 typer af spottere:

Skriverne
Det er dem der nedskriver identifikationsnumre - alle fly har et unikt nummer, ligesom biler har en unik nummerplade. Disse identifikationsnumre er samtidigt med til at identificere det land som flyet er registreret i.
Skriverne har en notesblok hvor de møjsommeligt nedskriver alle de numre de møder, og når de så kommer hjem bliver de ofte indført i en database på hjemmecomputeren.

Fotograferne
Det er dem der er vilde med billeder af fly. De går sjældent hjemmefra uden et kamera - for man ved jo aldrig. De samler deres billeder i store albums eller på computeren, og nyder at se på billederne, og sammenligner gerne deres samling med andre.

Kiggerne
Denne type falder de fleste spottere ind under. De nyder at se fly, og bekymrer sig ikke så meget om at tage billeder osv. men koncentrerer sig om den umiddelbare oplevelse.

Lytterne
Her har vi fat i nogle specielle spottere. Det er dem der står med radioscannere, og interesseret følger transmissionerne mellem fly og kontroltårn.

Alle typer er naturligvis sat på spidsen for illustrationens skyld, og de fleste spottere er en blanding af de 4 typer.

Men en ting har de alle sammen tilfælles: Glæden ved at se og høre fly.
 

Spottere ved Ostend (OST) den 31.03.2002.

Bemærk stigerne.
 


Udstyr

Når man skal ud og spotte er det nødvendigt at man medbringer en del udstyr, alt efter hvad man skal. Her er en liste over en række af de ting som kan være nødvendige at medbringe:

- Kamera, gerne med en meget stor linse.
- Ekstra hukommelseskort og batterier.
- En stige, så man kan tage billeder oppefra og over mængden af mennesker.
- Radioscanner.
- Notesblok.
- Diverse opslagsbøger.
- Noget at sidde på.
 

I regn og slud, skal spotteren ud...

Spottere ved Salzburg den 11 januar 2003.

Bemærk igen de uundværlige stiger.


Infoboks

Alle billederne på denne side er af Mathias Henig og Thomas E fra http://nuespotter.free.fr